top of page
Forfatters billedeServicehundeBrugeres Rettigheder

Vi får endelig en lovgivning på servicehundeområdet! 

I dag er en dag som mange servicehundebrugere har set frem til. I dag har vi nemlig fået at vide, at der endelig er blevet sat penge af til at lave en lovgivning på servicehundeområdet. 


Formand, Mathilde står i en mørk grøn flyverdragt, men Silke der er en sort labrador, skråt foran sig. Mathilde står og snakker i telefon. Fotoet er taget til et event på Christiansborg.

I FSBR kan vi næsten ikke få armene ned over det, og vi er så stolte af at det kommer til at ske. Vi er samtidig utrolig stolte af, at få lov til at være med til at forme denne lovgivning. 

At få en lovgivning har været et af foreningens hovedformål siden vores begyndelse i 2022. Et mål vi var opsatte på at nå, men som vi vidste var langt ude i fremtiden. Det viser sig dog at vores 10 års- plan er væsentlig kortere. 

Det er rart at vide, at vores mange samtaler med politikere, ministre, private og andre, ikke har været forgæves, men faktisk har været med til at skubbe os i den rigtige retning. 


I FSBR glæder vi os til at kunne komme igang med arbejdet, så vi kan få den længe efterspurgte klare lovgivning. En lovgivning der tydeliggør servicehundebrugernes rettigheder, hvad man kan forvente af en servicehund og hvilke kvalitetskrav sådan en hund skal kunne leve op til. 


Vi har stadig meget at gøre og arbejde hen imod, men vi stopper ikke, og det her er en gigantisk sejr!

Vi vil også rigtigt gerne takke for jeres støtte, vi ville ikke kunne gøre det uden jer!💙 Hvis du endnu ikke er medlem, kan du blive det for kun 100 kr om året og på den måde støtte os i vores arbejde, så vi kan komme endnu længere.



 


Noget af det vi vil have fokus på at få med i lovgivningen, er blandt andet ensartede veste, reguleret træning og certificering, krav til trænernes uddannelsesniveau, landsdækkende register og at forfalskning af en servicehund skal ses som dokumentfalsk.



Ensartede veste: Vi ønsker at hundene skal bære en ensartet vest, så der ikke opstår forvirring om hundens legimentet på baggrund af vestens udseende eller farve. I dag oplever vi at flere har problemer i deres dagligdag, fordi deres vest ikke ligner den folk måske har set på TV. I dag findes der 5 forskellige typer veste, dem vil vi gerne havde gjort så ens som muligt. Derfor foreslår vi, at vestene skal være blå og have en ensartet udformning, der er lavet så den er ergonomisk tilpasset til hunden. Der udover mener vi, at det skal være op til den enkelte bruger, om de vil skilte med deres diagnose eller diagnosegruppe. Nogle foreninger skriver på vesten at hunden f.eks. er en psykiatrisk servicehund og brugeren skal selv aktivt fravælge dette. Det mener vi skal være omvendt, så brugen aktivt vælger om personen vil have deres diagnosegruppe på vesten.


Reguleret træning og certificering:

Vi ønsker at der skal være særlige og ens krav til hvad hunden skal kunne, før den kan blive certificeret. I dag har hver forening deres egne krav til hvad hunden skal kunne, og der kan derfor være variation i, hvad der forventes af hundene. Vi forslår at hunden skal trænes til minimum ADI-krav og derefter have træning der er tilpasset brugeren, så hunden bliver specialtrænet til den enkelte bruger og dennes behov. Ligeledes ønsker vi, at der skal være krav til certificeringen af hunden. Vi ønsker at certificeringen skal foregå ligesom ved en køreprøve, hvor der er en upartisk fagkyndig tilstede til at vurdere hunden. Denne fagkyndige skal ikke have en relation til hunden og brugeren før certificeringen. Dette håber vi kan give en så fair, ensartet og ordentlig certificering som muligt.


Krav til trænernes uddannelsesniveau: Vi ønsker, at der skal være krav til at træner har gennemgået en uddannelse i servicehundetræning og de har bestået en eksamen i dette, så vi er sikker på kvaliteten af de trænere, der træner servicehunde i Danmark.


Krav til sundhed:

Vi ønsker at der skal findes nogle sundhedskrav til hunden. Hunden skal være sund og rask for at kunne være servicehund og må ikke have nogle alvorlige sygdomme eller skader, der kan forhindre eller forringe dens arbejdsevne, eller gøre at arbejdet skader hunden. Hunden skal altså have et gennemgående sundhedstjek af en dyrlæge, som tjekker at hunden er i stand til at varetage opgaverne.


Landsdækkende register: Vi ønsker at der skal findes et landsdækkende register, hvor alle servicehunde i Danmark er registeret - både dem i træning og de certificerede. Dette register skal være offentligt, så f.eks. butikker og restauranter kan slå hundens registreringsnummer op, ved tvivl om hunden reelt er servicehund. Servicehunden og dens bruger skal have udstedt et ID-kort af udbyder med deres registreringsnummer på, som de kan fremvise ved forespørgsel. Registeret skal IKKE indeholde nogle personfølsomme oplysninger, såsom alder, køn, diagnose eller adresse, men skal derimod indeholde navn på bruger og hund, hundens registreringsnummer og evt. et billede af hunden og brugeren.

Forfalskning af en servicehund skal ses som dokumentfalsk: Vi ønsker at forfalskning af en servicehund skal ses som dokumentfalsk, på lige fod som det at forfalske et handicapskilt ses som dokumentfalsk. Det kan være farligt for servicehundebrugere, hvis en falsk servicehund kommer med i butikker, da den falske servicehund kan reagere på den rigtige servicehund og derved skabe farlige situationer. Der udover kan en falsk servicehund skabe uvillighed mod rigtige servicehunde, hvis den ikke opfører sig ordenligt og derved gøre, at det er sværere for reelle brugere at komme steder, som har haft negative oplevelser med en falsk servicehund.


Formand, Mathilde og Næstformand, Sebastian står ved siden af hinanden foran indgangen til Christiansborg, med ryggen til kameraet. Sebastian har sin sorte labrador, Bella siddende mellem hans ben mens Mathildes servicehunde Silke sidder mellem Mathilde og Sebastian.

Vi er evigt taknemmelige for al jeres støtte og vi håber at I vil forsætte med at støtte os i fremtiden, så vi kan opnå endnu flere fantastiske ting!💙

80 visninger

Comments


bottom of page