Foreningen for ServicehundeBrugeres Rettigheder

Det er som udgangspunkt ulovligt at afvise en servicehund. Servicehunde har ret til adgang til steder, hvor offentligheden normalt har adgang, såsom butikker, restauranter og hospitaler. De har derimod ikke samme adgangsret til private hjem, med undtagelse af et sted, der er privatejet, men stadig er åben for offentligheden - eksempelvis en neglesalon i eget hjem, en privat lægeklinik eller lignende. Adgangen gælder dermed på offentlige steder, men ikke i private hjem. En afvisning til adgang kan kun ske, hvis der foreligger en saglig og konkret begrundelse, hvor tilstedeværelsen af hunden vil medføre en reel og væsentlig risiko for mennesker eller i særlige tilfælde for hunden selv. Eksempler på ulovlige begrundelser for afvisning: “Der kan komme kunder med hundeallergi i butikken.” “Nogle gæster er bange for hunde.” “Jeg bryder mig ikke om hunde.” Eksempler på lovlige begrundelser for afvisning: “Der er en kunde til stede, som er i risiko for anafylaktisk chok ved kontakt med hund, og vi beder jer vente til kunden har forladt området med at komme ind.” “En beboer på plejehjemmet reagerer voldsomt og fysisk aggressivt over for hunde, hvilket udgør en sikkerhedsrisiko for servicehunden.” I alle tilfælde skal vurderingen være konkret og baseret på den aktuelle situation. Såfremt du som servicehundebruger oplever at blive ulovligt afvist, kan du indberette sagen til Ligebehandlingsnævnet.

Såfremt du som servicehundebruger oplever at blive ulovligt nægtet adgang, bør du bede vedkommende, der nægter dig adgang, om at give afvisningen på skrift. Du kan herefter indberette sagen til Ligebehandlingsnævnet. Hvis du er i tvivl om, hvad en ulovlig afvisning er, kan du læse nogle forslag under spørgsmålet “Må man afvise en servicehund?” Du er også altid velkommen til at rette henvendelse til FSBR såfremt du er tvivl om noget eller har brug for rådgivning. FSBR kan kontaktes på sociale medier, telefonisk eller på mail. Vores kontaktinformationer finder du her.

Det må man ikke, nej. ID-kort er ikke lovpligtigt i Danmark, dog er der mange leverandører, der har valgt at bruge dem. Men da det ikke er et lovkrav, kan der ikke forlanges visning af ID-kort. Mange steder forsøger dog stadig. Hvis de gør, kan du som bruger vise certifikat for hundens træning i stedet for.

Ja. Servicehunde har adgang til offentlige steder, hvor en normal hund ellers ikke må færdes. Dette inkluderer blandt andet fødevarebutikker og restauranter som angivet i Fødevarestyrelsens Hygiejnevejledningen. Du kan læse mere om loven her.

Indtil videre, er der kun officiel lovgivning om servicehunde i Almene boliger og Friplejeboliger. I Driftsbekendtgørelsen §130 og Bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger §41 står der at servicedyr er tilladt i almene- og friplejeboliger, uanset husordenen. Det betyder at hvis en bruger har en servicehund, men bor i en almen bolig som ikke tillader husdyr, må dennes servicehund være der, uanset hvad det eventuelle boligselskab eller udlejer siger. Hvis man bor i en bolig der ikke er almenbolig eller friplejebolig, er der per dags dato ikke nogen lovgivning på området eller officielle regler. Du kan læse mere og finde lovgivningen i denne artikel.

Det er forskelligt fra hund til hund. Nogle servicehunde pensioneres når de er 8 år gamle, andre arbejder op til de er 14 år. Det kommer 100% an på den specifikke hund og dens helbred (både fysisk og mentalt). Du kan læse vores artikel om pensionering af din servicehund her.

Nej, det må man ikke. En servicehund udfører vigtige opgaver for sin bruger, og hvis hunden bliver distraheret, kan det have konsekvenser for brugeren. Det kan f.eks. resultere i, at hunden misser tegn på et anfald. Du kan altid spørge brugeren, om du må hilse på deres servicehund, men respektér et nej. Henvend dig altid til brugeren frem for hunden.

Alle hunderacer kan være servicehunde, også uanset størrelsen. Det, der afgør om en hund kan blive en servicehund, er dens sind, fysiske helbred og lyst til at arbejde og lære.

Selvom nogle racer oftere bruges som servicehunde end andre, kan servicehunde findes i mange forskellige racer og størrelser. Det afgørende for, om en hund kan blive servicehund, er dens temperament, fysiske helbred samt lyst og evne til at arbejde og lære.

Ordet “servicehund” er et paraplybegreb, som dækker over alle hunde, der er specialtrænede til at afhjælpe en funktionsnedsættelse. Der findes derfor mange undertyper af servicehunde - herunder førerhund, hørehund, diabeteshund eller psykiatrisk servicehund. Så alle førerhunde er servicehunde, men ikke alle servicehunde er førerhunde.

Nej. En rigtig servicehund, der er trænet ordentligt, bør aldrig bide. Servicehunde trænes ikke til beskyttelses- eller bidearbejde. Hvis du oplever en servicehund der bider, bør du straks kontakte den leverandør hunden er fra. Hvilken leverandør der har trænet hunden, kan oftest ses på vesten.

Forskellen på en terapihund, besøgshund, social støttehund og servicehund handler primært om hundens opgaver, træning og adgangsrettigheder. Terapihund En terapihund arbejder sammen med en fagperson, eksempelvis en psykolog, ergoterapeut eller fysioterapeut, som en del af et behandlingsforløb. Hunden bruges til at støtte borgerens trivsel, motivation eller behandling. Terapihunde er ikke servicehunde og har ikke adgangsrettigheder. Besøgshund En besøgshund besøger blandt andet plejehjem, hospitaler eller bosteder for at skabe glæde, ro og social kontakt. Besøgshunde arbejder typisk frivilligt sammen med deres fører og hjælper flere forskellige mennesker. Besøgshunde er ikke servicehunde og har ikke adgangsrettigheder. Social støtte hund En social støttehund giver tryghed, støtte og selskab til sin ejer i hverdagen, men er ikke nødvendigvis trænet til specifikke opgaver relateret til en funktionsnedsættelse. En social støttehund er ikke en servicehund og har ikke adgangsrettigheder. Servicehund En servicehund er individuelt specialtrænet til at udføre konkrete opgaver for en person med en fysisk, psykisk, kognitiv eller neurologisk funktionsnedsættelse. Opgaverne kan eksempelvis være at varsle om anfald, skabe afstand i menneskemængder, hente medicin eller hjælpe med mobilitet. Servicehunde arbejder som et hjælpemiddel for deres brugere og har offentlige adgangsrettigheder.

Nej. Selvom man førhen kun trænede servicehunde til visse fysiske handicaps, såsom blindhed og lammelse, findes der i dag en bred vifte af servicehunde til mange forskellige både fysiske og psykiske handicap.

FSBR er neutral i forhold til leverandører af servicehunde. Vi anbefaler derfor ikke nogen bestemte leverandører. Vi anbefaler, at man selv kontakter de forskellige leverandører og taler med dem og hører, hvad de kan tilbyde, og på den måde finder den leverandør, der passer til en.

Ja, det kan man godt. Det hedder en ‘ejertrænet servicehund’. Det foregår ved at du, i samarbejde med en servicehundeleverandør eller træner, som tilbyder ejertræning, træner din hund til at afhjælpe dine funktionsnedsættelser.

Det er meget forskelligt, og kommer an på både hundens størrelse og helbred. De fleste brugere har mellem 1.000-2.000 kroner i udgifter til servicehund om måneden.

Forskellen på en leverandørtrænet og en ejertrænet servicehund handler primært om, hvem der står for hundens træning. En leverandørtrænet servicehund er trænet gennem en virksomhed eller organisation, som uddanner servicehunde professionelt. Hunden matches efterfølgende med en borger ud fra dennes behov. Hunden udplaceres dermed færdigtrænet hos borgeren. En ejertrænet servicehund trænes helt eller delvist af brugeren selv, med vejledning fra en professionel træner eller organisation. Her står brugeren selv for hundens uddannelse fra start eller undervejs i forløbet.

I teorien kan alle, der har en væsentlig funktionsnedsættelse, der kan afhjælpes af en servicehund, få en servicehund. Men hvis servicehunden skal bevilliges (betales) af kommunen, gælder særlige kriterier. I Ankestyrelsens Principafgørelse 49­-18 om hjælpemiddel, varigt nedsat psykisk funktionsevne, væsentlighed, servicehund står der, at borgeren skal have en varig funktionsnedsættelse for at få bevilliget en servicehund. De angiver at for at funktionsevnen anses for varigt nedsat skal alle behandlingsmuligheder være udtømt, og følgerne af den nedsatte funktionsevne skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering af, om borgeren profiterer tilstrækkeligt af medicinske, ikke-medicinske og/eller andre pædagogiske tiltag.

Nej. På nuværende tidspunkt får servicehundebrugere ikke dækket nogen faste eller ikke-faste udgifter i forbindelse med at have en servicehund. Men vi arbejder i FSBR for at man som bruger kan få tilskud til at få dækket udgifterne.

Servicehunde kan hjælpe personer med en bred vifte af fysiske, psykiske, kognitive og neurologiske funktionsnedsættelser/handicap. Følgende liste er ikke udtømmende, men blot de handicap FSBR kender til, at der er servicehunde, der afhjælper: Synsnedsættelse, Hørenedsættelse/døvhed, Rygmarvsskade, Hjerneskade, Multipel Sclerose (MS), Cerebral Parese (CP), Epilepsi, PNES-anfald, Narkolepsi, Migræne, Muskelsvind, Gigtlidelse, Fibromyalgi, Ehlers-Danlos Syndrom, Hypermobilitetssyndrom, ME/CFS, POTS (Postural Ortostatisk Takykardi-Syndrom), Hjertesygdom, Type 1 og Type 2 Diabetes, Allergi(er), PTSD, Angst, OCD, Skin Picking Disorder, Fobier, Depression, Bipolar lidelse, Skizofreni, Skizotypi, Personlighedsforstyrrelse, Addisons sygdom, Autisme, ADHD/ADD, Spiseforstyrrelse, Dissociative lidelser, Søvnforstyrrelser, Selvskade og Selvmordstanker- og/eller adfærd med flere.

Nej. En servicehund arbejder ikke hele tiden. Servicehunde har også masser af pauser og fritid, hvor de ligesom alle andre hunde får lov til blandt andet at sove, snuse og lege. Det er vigtigt for både trivsel og arbejdsevne, at servicehunde får tilstrækkelig hvile og frakobling. En veltrænet servicehund er derfor ikke en “arbejdende maskine”, men en hund med en tydelig balance mellem arbejde og fritid.

Nej. Selvom man førhen kun trænede servicehunde til visse fysiske handicaps, såsom blindhed og lammelse, findes der i dag en bred vifte af servicehunde til mange forskellige både fysiske og psykiske handicap.

Prisen på en servicehund varierer bredt fra leverandør til leverandør.  Der er forskel på servicehundens reelle værdi versus hvad kommunen eller brugeren betaler for den. Mange leverandører søger fonde legater til at sænke prisen på hunden væsentligt for køberen. Det koster derfor cirka mellem 100.000 og 300.000 kr for en færdigtrænet servicehund. For en ejertrænet servicehund kan det koste alt mellem 10.000 og 50.000 kr.