top of page

FSBR, Foreningen for ServicehundeBrugeres Rettigheder er en non-profit frivillig NGO, som kæmper for servicehundebrugeres rettigheder samt hundenes velvære.

Foreningen blev stiftet d.1 juni 2022, hvor en række servicehundebrugere gik sammen med et ønske om at skabe fælles retningslinjer og krav vedrørende servicehunde.

FSBR er en forening af brugere for brugere, det vil sige, at vi er en forening drevet af mennesker med egne erfaringer som servicehundebrugere, og tager udgangspunkt i de udfordringer, som vi møder og hører om fra andre brugere.

Vi arbejder for at øge kendskab til servicehunde og deres betydning gennem oplysning, dialog og vidensdeling. Samtidig arbejder vi for at styrke servicehundebrugeres rettigheder og skabe større klarhed på området.

Vi ønsker blandt andet en tydelig og inkluderende lovgivning, ensartede kvalitetskrav og standarder, der sikrer servicehundene og deres brugere, samt gør det lettere for både brugere, virksomheder og myndigheder at navigere på området.

Dette betyder blandt andet, at vi har opstartet et projekt med adgangsmærker og udbredt det landet over. Vi har derudover været en del af standardiseringsarbejdet i Dansk Standard, hvor vi har bidraget med vores viden og indefra-perspektiv som servicehundebrugere.

Som en del af FSBR’s politiske arbejde har vi været i dialog med forskellige politikere samt været med i en arbejdsgruppe, nedsat af Social- og Boligministeriet med fokus på servicehundeområdet.

 

Disse punkter har blot været starten på FSBR’s arbejde. Vi har mange spændende projekter foran os.

Hvad arbejder vi på?

Her er nogle af vores nuværende og kommende fokuspunkter

Bedre adgang og tilgængelighed for servicehundebrugere

adgang.png

Lige rettigheder og ens regler på tværs af kommunerne

Ens regler.png

Udbredelse af kendskabet til servicehunde i samfundet

Kendskab.png

Større anerkendelse som det hjælpemiddel de er

Hjælpemiddel.png

Lovpligtig certificering og kvalitetsstandarder

Certificering.png

Bedre økonomisk støtte til servicehundebrugere

Økonomisk støtte.png

Let tilgængelig information til brugere

Information.png

Mere fokus på hundenes velvære og trivsel

Hundes velvære.png

Landsdækkende servicehunderegister

Register.png

En gennemgående lovgivning

Lovgivning.png

Ensartede veste og ID-kort

Id kort.png

Vil du lære os at kende?

Her kan du læse lidt om alle os i bestyrelsen

bottom of page