top of page
Mød bestyrelsen

Fsbr er en forening af brugere for brugere. Bestyrelsen består af frivillige der alle selv er servicehundebrugere og har derfor et unikt indblik i hvordan livet med en servicehund er.

Billed af vores formand Mathilde, der sidder ved et cafe bord med sin servicehund på jorden ved siden af sigl

Formand

Mathilde Struck Jürgensen

Mit navn er Mathilde. Jeg er 23 år og er oprindeligt fra Sønderjylland, men er nu bosat i København hvor jeg studerer historie. 
I foreningen er jeg formand og medlemsansvarlig, hvilket betyder at det er næsten altid vil være mig I får fat i når I kontakter foreningen. Når jeg ikke studerer eller arbejder med FSBR, bruger jeg meget tid på at tale om og nedbryde tabuet om at være ung og syg. 
Jeg har min nuværende servicehund Silke, som er en sort labrador på 3 år. Silke har overtaget rollen for min pensioneret servicehund Sofus, som er en dansk/svensk gårdhund på 4. 
Med de to hunde ved min side har jeg fået et liv jeg ikke turde drømme om. Et liv hvor jeg kan klare mig selvstændigt, hvor jeg kan studere og hvor jeg kan få lov at være ung. 
Til sidst vil jeg takke for den tiltro der er blevet givet mig og jeg lover at gøre mit bedste for at leve op til den.

Billed af vores næstformand Sebastian med sin service hund Bella (sort labrador), der står halvt oppe på ham og udfører DPT. Begge smiler stort.

Jeg hedder Sebastian og er 27 år gammel. Jeg har Bella på 6 år, der er min trofaste følgesvend.

Jeg bor i Hillerød sammen med min kæreste og Bella selvfølgelig. Jeg er i ressourceforløb, men jeg arbejder på at få flexjob.

Min hverdag, udover at være næstformand og i informationsudvalget, inkl. det grafiske og SoMe holdet i foreningen, bruger jeg hovedsageligt på møder på hospitaler og kommunen. Derudover spiller jeg computer, maler, bygger ting og andet DIY. Og så træner jeg meget med Bella og hygger med det.

Jeg er meget glad for at være blevet valgt ind i bestyrelsen, og håber at jeg kan gøre et godt stykke arbejde for at få noget mere fokus og bedre rettigheder for servicehunde.

Næstformand

Sebastian B. B. Pedersen

Et billed af vores bestyrelsesmedlem Signe, der sidder på hug ved siden af sin servicehund.

Kasserer

Signe Veggerby

Jeg hedder Signe. Jeg er 21 år gammel og har en psykiatrisk servicehund og en kat.
Jeg er foreningens kasserer og med i informationsudvalget, hvor jeg bl.a. arbejder med foreningens instagram.
Jeg studerer Teologi og Kirkemusik.
I min fritid er jeg meget engageret omkring servicehunde, handicaprettigheder og autisme.
Og så er jeg er korsanger, danser ballet og elsker at være kreativ.

Billed af et af vores bestyrelsesmedlemmer, Karina, der sidder med sin servicehund Buster, der er en prazsky krysarik og chihuahua blanding. Karina kigger glad ned på ham mens han kigger på kameraet.

Bestyrelsesmedlem

Karina Themsen

Min navn er Karina Themsen.
Jeg er 30 år gammel og bor sammen med min kæreste og min servicehund, Buster. Jeg er førtidspensionist, men i min fritid bruger jeg en del tid med Buster, men det er meget forskelligt hvad jeg ellers laver, jeg kan godt lide at være kreativ og gå ture. Jeg ses af og til med andre servicehundebrugere og kommende servicehundbrugere.
Jeg har haft Buster siden 2017 og han blev certificeret i 2020.

Jeg er så heldig at være i bestyrelsen og en del af informationsudvalget

Et billed af vores bestyrelsesmedlem Nadia, med hendes servicehund der har hovedet hen over hendes skulder.

Bestyrelsesmedlem

Nadia Albeck

Jeg er i 34 år, gift med en skøn mand og så har jeg servicehunden Lexa. Sammen bor vi på Fyn, lidt ude på landet.
Jeg er medstifter af foreningen og var en del af initiativ-gruppen hvor idéen om foreningen fik sin start.
Derudover er jeg hundefotograf og var en af de første i Danmark til at specialisere mig i at fotografere hunde. Jeg er kæmpe (service-) hundenørd og brænder virkelig for vores forening samt ultimativt at kunne gøre en forskel for servicehundebrugere i Danmark.

Bestyrelsesmedlem

Nadia-Maria With Rasmussen

Mit navn er Nadia-Maria, jeg er 33 år gammel og jeg er bosat i Helsingør sammen med min kat Cass og min servicehund Benjie. Benjie flyttede ind i oktober 2023, men ventetiden inden gav mig tid til at undersøge mere om servicehunde og derigennem fandt jeg en passion for emnet og det er derfor et privilegie for mig at få lov til at deltage aktivt i FSBR. Når jeg ikke lige fordyber mig i servicehunde og FSBR kan jeg lide at læse, høre podcast, spille computer og selvfølgelig bruge en masse kvalitetstid med min bedste ven Benjie.

Et billed af vores bestyrelsesmedlem Nadia-Maria der sidder med sin servicehund, der har hans hoved på hendes skulder.
En tegning af en mand med en servicehund ved siden af sig. Samme mand som fra logoet.

Bestyrelsesmedlem

Nikoline Forsberg

Introduktion kommer snart!

Bestyrelsesmedlem

Katrine Bruun Egeberg

Jeg hedder Katrine og bor i København, hvor jeg arbejder.
Jeg bruger min fritid sammen med familie og venner, ude i naturen, eller i gang med et nyt DIY projekt. Jeg har haft min servicehund Neo siden sommeren 2022. Han er en sort labrador fra jagtlinjer, som betyder at han har masser af energi, mod og engagement.
Jeg har været i FSBR siden april 2024, og blev i marts 2025 ansvarlig for Informationsudvalget. I løbet af mit liv, har jeg brugt meget tid frivilligt arbejde, dette inkluderer bl.a. FSBR, Rotaract, bisidder/partsrepræsentant, panel til udviklingen af Ny Psykiatri Bispebjerg, m.m. Jeg synes, at det er givende at kunne gøre en forskel for andre mennesker.

En tegning af en mand med en servicehund ved siden af sig. Samme mand som fra logoet.
Billed af et af vores bestyrelsesmedlemmer, Anette, der står og smiler med sin servicehund Flóki der er en

Suppleant

Annette D. Nielsen

Jeg hedder Annette, jeg er 44 år og bor i Grindsted i sydjylland, sammen med kæreste gennem 15 år og vores 2 hunde af racen Nova Scotia Duck Tolling Retriever (i daglig tale kaldet en Toller), hvoraf vores han hund Flóki på 4,5 år er min ejertrænede certificerede servicehund, han er min første servicehund og fungere i det daglige som kombi servicehund hvor han har servicefunktioner til at afhjælpe både mit fysiske og psykiske handicap. 
Jeg er suppleant og med i Informationsudvalget i foreningen, hvor jeg bla er med til at arbejder på informationsmateriale omkring hvad servicehunde er, vores nuværende rettighed og information om foreningen.

Suppleant

Introduktion kommer snart!

Thorbjørn Colding-Jørgensen 

En tegning af en mand med en servicehund ved siden af sig. Samme mand som fra logoet.
bottom of page